SNEGLE
Hvad er en snegl?
Du kender godt en snegl. Når du går hen ad skovstien kommer den vandrende. Et langt bløddyr der kryber hen over jorden på én bred fod. I forenden sidder hovedet med to stilkede øjne øverst og to følehorn der kan smage og lugte nederst.
Under dem sidder en bred mund med en ru tunge som sneglen bruger i stedet for tænder. Lidt bag hovedet sidder et åndehul. Det bruger sneglen til at ånde igennem – og til at sender afføring ud af. Mellem åndehullet og hovedet sidder et andet lille hul. Det er sneglens kønsorgan.
I Danmark er der to sneglearter som er invasive. Det drejer sig om den plettet voldsnegl og dræbersneglen. De kan begge formere sig massivt, hvilket medfører en tydelig negativ effekt på bl.a. biodiversiteten. Der er ikke dokumentation for hvordan disse to sneglearter er kommet til Danmark, men begge arter anses for at være spredt som følge af menneskelig aktivitet.
Hvordan bekæmper man snegle?
For begge de invasive arter kan være at skabe gode betingelser for sneglenes naturlige fjender som pindsvin, fugle og rovbiller. Derudover kan man opstille sneglefælder og sneglehegn.
Plettet voldsnegl
Plettet Voldsnegl stammer oprindeligt fra det vestlige Europa og Middelhavsområdet men er blevet indført til mange lande efterfølgende. Tilsigtede introduktioner skyldes at sneglen er en eftertragtet spisesnegl. Utilsigtet kan sneglen blive transporteret med jord og andet organisk materiale.
Sneglen er sædvanligvis fundet i små bestande og er set i Jylland, på Fyn, Bornholm og Sjælland samt på en række mindre øer. På trods af at sneglen er fundet i stort set hele Danmark, gør de små isolerede bestande at den samlede udbredelsen på landsplan fortsat må anses for endnu at være begrænset.
Plettet voldsnegl er en hermafrodit (tvekønnet). Den kan ikke befrugte sig selv og behøver et andet individ for at få afkom. Til gengæld får begge individer der parrer sig afkom. Tvekønnethed er dermed en egenskab der gør at få snegle på meget kort tid bliver til rigtig mange snegle og dermed optræde invasivt.
Plettet voldsnegl etablerer sig oftest i områder med lav og åben bebyggelse som man ofte finder det i villaområder. Sneglen er aktiv ved skygge, fugt og om natten. Om vinteren vil man ikke se meget til sneglen, da den går i dvale.
Dræbersnegl
Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Spansk Skovsnegl og Dræbersnegl. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde. Vi vil på denne hjemmeside bruge navnene Spansk Skovsnegl og Dræbersnegl.
Spansk skovsnegl, populært kaldet dræbersnegl, er en art i familien skovsnegle. Den er omtrent lige så stor som sort skovsnegl og har en oftest beskidt rødbrun farve. Den anses for at være en invasiv art som ønskes bekæmpet eller holdt nede for at værne om den biologiske mangfoldighed. Bekæmpelse kan foretages hele året, den kræver dog vedholdenhed og en ihærdig indsats. Lokalt kan bestanden holdes nede, men det anses ikke for muligt, at arten totalt kan udryddes i Danmark.
Arten spredes især passivt ved at æg og snegler følger med transporter af ungplanter, jord og haveaffald. I mindre områder sker også spredningen aktivt igennem egne forflytninger. Tætte populationer optræder altid i tætbefolkede områder og man har kunnet påvis at arten først etablerer sig i en ring omkring byer, det vil sige i husforstæder for så sprede sig ind i byen. Derfra har siden populationer spredt sig og der findes i dag lokalt også tætte populationer i naturen langt fra tætbefolkede områder.
HUSK at se og følg vores YOUTUBE kanal HER.