MYG
Hvad er en myg?
Der findes cirka 30 forskellige arter af stikmyg i Danmark. Det er skovmyggen, der udgør den største plage. Det er kun hun myg, der stikker – de har brug for blodet for at kunne lægge æg. Hunmyggene bliver sultne omkring solnedgang og i de tidlige morgentimer, hvor luften er mest fugtig. Stikkeaktiviteten begynder sidst i maj, kulminerer i juni og klinger af i august. Dog kan strandengsmyg stikke i længere tid.
I Danmark findes der også de såkaldte hus myg, der overvintrer indendørs i kølige, fugtige og helst uforstyrrede lokaler. Typisk finder man husmyggene under loftet i kældre eller udhuse. Hvis husmyggene bliver forstyrret i sin overvintring, kan den stikke – derfor kan man også risikere at få myggestik om vinteren.
De myg der oftest ses i Danmark er – Hus myg, Strandengsmyg, Skovmyg og Malariamyg
Hvordan bekæmper man myg?
I Danmark er der ikke godkendt midler til bekæmpelse af myg og myggelarver på større arealer i det fri. De midler, der findes, er hovedsageligt beregnet til at bruge direkte på huden. Der findes en række myggemidler i form af balsam, stifter, creme, spray og så videre. Vær opmærksom på at midlerne skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Dette kan du se ved at der på etiketten står ”Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler”.
De produkter Alt til skadedyr sælger er godkendt af Miljøministeriets bekendtgørelse.
Husmyg
Husmyggene adskiller sig fra andre myggegrupper ved, at voksne myg søger indendørs i løbet af efteråret. De dør ikke ud, men overvintre i stedet inden døre. De bedste overvintringsrammer for husmyggen er fugtige, kølige og uforstyrrede rum – gerne lige under lofter i udhuse og kældre.
Igennem sommeren udvikles flere generationer. Larverne findes nærmest i alle former for vand, men de foretrukne vandområder er kunstige beholdere eller bassiner – helst med forurenet vand.
Husmyggen indeholder flere arter, hvor de mest almindelige er den store husmyg og den lille husmyg. Store husmyg, er grå, og på benene har de hvide ringe. Får du et myggestik om vinteren, vil det typisk skyldes en stor husmyg.
Den lille husmyg er brunlige og suger ikke menneskeblod. Dog betyder det ikke, at den lille husmyg ikke er generende. De findes nemlig i fugtige kældre i store mængder, hvor de overvintrer. Det store antal kan give frygt for en myggeplage, men denne frygt er altså ubegrundet.
Strandengsmyg
Strandengsmyg består af en myggegruppe på fire til fem arter, som alle er af samme Aedes-slægt. Levevisen for strandengsmyg er, at larverne trives i brakvand, som er i rørsumpbunde langs fjordkyster og i pytter på strandenge.
Myggegruppen er en stor del af myggeplagen, og i løbet af et enkelt år kan strandengsmyggen have flere generationer. Det betyder, at larverne ikke blot forekommer i løbet af foråret, men ligeledes senere på året. Derfor er de voksne strandengsmyg også at bemærke langt hen på efteråret.
Voksne strandengsmyg spreder sig op til 10 kilometer fra udklækningsstederne. Derudover findes der arter inden for strandengsmyg, som kan udklækkes på enge, der befinder sig længere inde på landet. Disse arter behøver altså ikke brakvand for at kunne trives.
Skovmyg
Skovmyg er sammenlagt den største gene af myg i landet. Skovmyggelarver lægges i små vandsamlinger i moser og skove. Med munddelene børster larverne svampe, alger, bakterier og mikroskopiske planter sammen. Det tager typisk en måned for larven at skifte hud til pupper.
Pupperne ånder ligeledes i vandoverfladen. I løbet af en uge revner ryghuden, og den fuldvoksne skovmyg kryber ud. Herefter søger den i vegetation omkring pytter, hvor den sidder passivt i et par dage.
Nu er det tid til et blodmåltid for hunmyggen, hvis den skal lægge æg. Efter parring søger hunmyggen efter blod i dyr eller mennesker, specielt i tidlige morgentimer eller ved solnedgang. Hvis der er områder med skygge og læ, kan skovmyggene også være meget aggressive om dagen.
Henover sommeren vil skovmyggen dø, og det er blot æggene, som overvintrer. Aktiviteten for stik begynder som regel sidst i maj og vil kulminere i juni. Efterfølgende aftager stikkeaktiviteten, og den ophører i august.
Malariamyg
Malariamyg findes i få arter herhjemme. Heldigvis overføres sygdommen malaria ikke længere i Danmark, og malariamyggen er ikke årsag til særlig mange myggestik.
Af denne grund er det ikke nødvendigt at tage særlige forholdsregler for malariamyggen her i landet.
