BANANFLUER

Hvad er bananfluer?

Du har sikkert oplevet de små fluer sværme rundt i køkkenet omkring håndvasken eller frugtskålen. Det er en ganske træls og ulækker oplevelse, og så formerer bananfluerne sig ovenikøbet hurtigt.

 Larverne er hvidgule maddiker, som bliver ca. 4-5 mm lange. De bliver fuldvoksne på fire-fem dage og herefter forpupper de sig. I puppen forvandler de sig til voksne fluer i løbet af yderligere tre-fire dage. Fluen kan lægge op til 25 æg om dagen, og påbegynder allerede æglægningen 24 timer efter, at de har forladt puppestadiet.

Bananfluerne går også under betegnelserne frugtfluer og eddikefluer. Fælles for dem alle er, at de lever af gærceller, som typisk findes i frugt, grønt og andre søde madvarer.

Bananfluer | Alt til skadedyr

Hvordan bekæmper man bananfluer?

 

Hvis du gerne vil undgå bananfluer i køkkenet, er den nemmeste metode forebyggelse. Undgå at efterlade åbnet emballage fra madvarer for længe på køkkenbordet, sørg for at madrester skylles af service og tjek jævnligt frugten for brune pletter.

Er du alligevel så uheldig at have fået bananfluer, skal du som det første fjerne det, som tiltrækker dem, fx dårlig frugt eller grønt. Dernæst kan du bruge forskellige fælder med lokkemiddel til effektivt og hurtigt at slippe af med bananfluerne. Bananfluer kan bekæmpes med fælder, lokkemiddel, fluefangere, frugtfluefælder eller elektriske insektfangere.

Bananfluens livscyklus

Bananfluen starter med at være små æg. Når æggene er klækket, bliver larverne store på 4-5 dage. Larverne gennemgår tre larvestadier. Så finder de et sted i nærheden og forpupper sig. Det tager cirka 3-4 dage for bananfluelarven at blive en voksen bananflue og forlade puppestadiet. Allerede efter 24 timer kan bananfluen begynde at lægge æg. Hele bananfluens livscyklus tager cirka 10 dage hvis den lever i 25 graders varme. Den lever som voksen i 2-9 uger.

Om sommeren yngler bananfluerne ude i den fri natur, så man må være opmærksom på affaldsbeholdere og kompostbunker, der kan være arnesteder.

HUSK at se og følg vores YOUTUBE kanal HER.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop